Hvor anvendes robotter
Ovenfor ses en graf der viser fordelingen af installerede robotter efter anvendelsesområder. Som det ses er især bilindustrien storforbruger af industrirobotter på globalt plan.
Der er ikke særlig stor bilproduktion i Danmark, men der er alligevel forholdsvis mange industrirobotter i brug.
Her følger nogle eksempler på hvad robotter anvendes til i Danmark
Håndterings og pakke applikationer er velafprøvet robotteknologi. Disse typer af applikationer har endvidere arbejdsmiljømæssige fordele, da tunge løft og ensidigt gentaget arbejde kan rationaliseres bort.
Ved pakke applikationer stilles der ofte krav til fleksibel programmering af robotten, for at kunne pakke palletter i kundespecifikke varianter. Derfor er programmerings software af stor betydning.
Parametre af betydning for denne type applikationer er:
· Griberværktøjets udformning
· Software til automatisk pakning af palletter
· Styktal, produktvarianter og håndteringstider
· Mulighed for produktmix og fleksibilitet i robotinstallationen
Lysbuesvejsning er typisk MIG/MAG/TIG eller PLASMA svejsning, hvor der svejses med tilsatsmateriale og beskyttelsesgas. Lysbuesvejsning er typiske velafprøvede robotapplikationer. Flerstrengssvejsning hører dog til den vanskelige kategori. I forbindelse med svejsning bør man være opmærksom på standarden DS/EN 1011 (svejsning i metalliske materialer), og at der er krav til udsugning og skærmning for svejselys.
Parametre af betydning for denne type applikationer er:
· Procesvalg hvor effektivitet, kvalitet og følsomhed har betydning
· Produktets fugegeometrier, tolerancer, adkomstforhold og kast ved svejsningen
· Manipulatorvalg og fikstur-udformning
· Styktal, produktvarianter og håndteringstider
· Mulighed for produktmix og fleksibilitet i robotinstallationen
Robotsvejse applikationer kan leveres med sensorer for at kompensere for tolerancer. De typisk anvendte er startpunktssensorer (taktile sensorer) og lysbuesensorer (adaptive sensorer).
Startpunkt sensoren fastlægger emnets position, og lysbuesensoren holder robotten i svejsefugen. Herudover kan der anvendes sensorer til opmåling af robottens svejsepistol. (Tool Center Point). Sensorer vil dog medføre et vist tab i cyklustiden.
Maling med robot er velafprøvet teknologi. Ved denne applikationstype stilles der krav om høj overflade kvalitet for det færdige produkt. Da det kan være tidskrævende at indkøre processen, kræves der et vist emnetal for at opnå rentabilitet. Forbedring i programmeringsmetoderne betyder dog at robotterne bliver mere og mere fleksible for små seriestørrelser. Malerobotter giver både store økonomiske og miljømæssige fordele. Ved robotmaling skal man endvidere være opmærksom på at der er miljøkrav til malekabiners indretning.
Parametre af betydning for denne type applikationer er:
· Produktets tilgangsforhold og kringelkroge
· Maleprocessens kvalitet og effektivitet
· Maledysens udformning
· Valg af malekontroller
· Styktal, produktvarianter og håndteringstider
· Mulighed for produktmix og fleksibilitet i robotinstallationen
Modstandsvejsning (punktsvejsning) er en effektiv og billig svejsemetode, der kendes fra bilindustrien. Processen anvendes ofte ved tyndplade, hvor der svejses uden tilsatsmateriale. Robotten kan være forsynet med en modstandssvejsetang, eller den kan være stationær.
Svejsetangen leverer en stor klemkraft. I svejseøjeblikket sendes en stor svejsestrøm i kort tid gennem kobberelektroderne og emnet, herved sammensvejses materialerne pga. opsmeltningen.
Parametre af betydning for denne type applikationer er:
· Procesvalg hvor effektivitet, kvalitet og følsomhed har betydning
· Svejseelektrodernes geometri og slid
· Manipulator valg og fikstur udformning
· Produktets overplade beskaffenhed. Renhed, galvanisering mm
· Produktets fugegeometrier, tolerancer og tilgangsforhold
· Styktal, produktvarianter og håndteringstider
· Mulighed for produktmix og fleksibilitet i robotinstallationen
Modstandssvejseapplikationer kan udstyres med sensorer for opmåling af sliddet på svejsetængerne og måling af svejsekvaliteten.
Montering er en vanskelig applikationstype, da der ofte arbejdes med snævre emnetolerancer, lave fejlprocenter, høje styktal med et krav om lav cyklustid. Der kræves stor fleksibilitet af robotstationen med hensyn til produktvarianter og kort omstillingstid. Industrirobotten inden for dette område er i dag konkurrencedygtig i forhold til specialmaskinen bådemed hensyn til pris og kapacitet. Produktionsudstyrets scrapværdi er høj, da meget af robotudstyret kan genanvendes, når virksomheden skal omstille. Der anvendes ofte Scara og parallelarms robotter i denne type applikationer pga. kravet om høje hastigheder. Monteringsapplikationer bruger ofte vision systemer/sensorer, for at kunne håndtere fleksibilitet og tolerancer.
Parametre af betydning for denne type applikationer er:
· Valget af leverandør eftersom der er meget mekanisk konstruktion, software udvikling og tilpasning af vision system.
· Emnets egnethed for automatisering
· Pas-tolerancer
· Styktal, produktvarianter og håndteringstider
· Mulighed for produktmix og fleksibilitet i robotinstallationen
Slibning og polering med robot er en typisk applikation. Der er mange fordele. En robot har en væsentlig højere kapacitet end den tilsvarende manuelle operatør. Kvaliteten bliver ensartet, og robotten frigør en operatør fra et hårdt og et belastende arbejdsmiljø.
Polerings processen kan ske med enten bånd eller ført værktøj, hvor værktøjet i sidste tilfælde er monteret på robotten. Materialerne kan være metal, træ, plastic og glas.
Ved slibning anvendes en slibesten, der kan være enten stationær eller monteret på robotten. Ved slibning skal man være opmærksom på, at sliddet på værktøjet skal kompenseres. Det kan ske mekanisk eller med en vision sensor. Slibning og polering sker endvidere ofte i lukkede kabiner pga. arbejdsmiljøet. Ulemperne er om -programmeringstiden af robotten ved nye emnetyper.
